Tørring Kloakseparering

Baggrund for projektet

De eksisterende kloakker i Tørring er gamle, og i mange tilfælde ledes regn- og spildevand til samme ledning. Systemet er i dag indrettet til at kunne håndtere en vis mængde regnvand, og når denne mængde overskrides, sker der overløb med fortyndet spildevand til Gudenåen. Separatkloakering gennemføres for at forbedre kloaksystemets miljøpåvirkning af Gudenåen. Ydermere vil separering medføre, at der løber en væsentlig mindre mængde regnvand til vores renseanlæg.

Hvad skal der ske?

Regnvand og spildevand skal skilles ad, så det kan sikres, at der ikke sker udledning af fortyndet spildevand til Gudenåen. Hedensted Spildevand udskifter ledningerne i jorden, så der fremadrettet er to ledninger – én udelukkende til regnvand, og én udelukkende til spildevand. Regnvandet ledes til et regnvandsbassin ved Hans Jensens Vej, hvis formål er at forsinke udledning af regnvandet, således at det renses, og langsomt ledes ud i Gudenåen. Spildevandet ledes, som det gør i dag, til vores renseanlæg ved Søndre Fælledvej.

I forbindelse med arbejdet vil der blive etableret 2 nye stik til din grund – et til regnvand og et til spildevand. Der sættes en ny skelbrønd på spildevandsstikket. Din nuværende afledning af både regnvand og spildevand samles op i den nye spildevandsskelbrønd, og du skal få en autoriseret kloakmester til at koble regnvandet til det nye regnvandsstik.

Forundersøgelser

Der er inden opstart af arbejderne foretaget geotekniske undersøgelser, der klarlægger jordbundsforhold, jordforureninger og grundvand. Alt dette tages med i overvejelserne, når vi vælger udførselsmetoden for projektet. Det kan være, at det er nødvendigt at opsætte vibrationsmålere på nogle husstande. Hvis det er tilfældet, vil I blive kontaktet.

Udover de geotekniske undersøgelser, vil vi foretage fotoregistrering af jeres ejendomme. Dette sker for at kunne påvise, om evt. revner er opstået/udviklet under anlægsarbejdet, eller om det er gamle skader, og for at se, om der er steder vi skal passe ekstra på. I behøver ikke at være hjemme, når registreringen foretages, men vi ringer naturligvis på, inden vi går i gang med at tage billeder af ejendommen.

Tidsplan

Arbejder på den østlige del af Sønderbrogade fra Jernbanegade til Hedegaardsvej samt tilhørende sideveje pågår.

 

Status Skovvej, Østergade Syd og Sønderbrogade Vest

Entreprenøren er færdig med
anlægsarbejdet i vejen. Du vil som borger få et brev omkring påbud om
separering, og herefter har du ½ år til at få separeret kloakken på din egen
grund.

 

Status Sønderbrogade Øst, inkl. Alstedvej, Solvej, Teglværksvej og Hedegaardsvej

Arbejdet pågår. Sønderbrogade separeres
hen til Hedegaardsvej, og herefter fortsætter arbejdet ned ad sidevejene. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret
2025.

 

Hvad betyder arbejdet for jer?

Udskiftning af de gamle ledninger betyder desværre, at der vil forekomme støv og støj i området. Der vil kun være tale om midlertidige gener. Omkørsler vil blive nødvendige når der graves, og der vil være ændrede tilkørselsforhold, når den enkelte matrikel passeres. Der vil altid være gående adgang til alle ejendomme.

Mener du, at din ejendom allerede er forberedt på separatkloakering?

Hvis du mener, at din ejendom allerede er separeret inde på grunden, bør du læse dette:

Kontakt

Der vil løbende blive sendt breve ud til de berørte ejendomme, med yderligere information.

Hvis I har spørgsmål til projektet eller til udførslen, er I velkomne til at tage fat i os. I kan finde kontaktpersonerne på nedenstående liste:

Rolle Firma Kontaktperson Telefonnr. 
EntreprenørEjvind Laursen A/SJesper Nielsen4019 5536
RådgiverNIRAS A/SJacob Kiel Thomsen6026 1919
BygherreHedensted Spildevand A/SEva Christine Roed7674 9272

DØGNVAGTEN

I tilfælde af uregelmæssigheder vedr. hovedkloak, pumpestationer og renseanlæg, ring…

TLF: 7020 5766

Ved forurening, ring 112

Hedensted Spildevand hæfter ikke for udgifter til en privat antaget kloakmester, medmindre der foreligger forudgående udtrykkelig aftale herom.

Har du problemer med kloakken?

Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af ejendommen. LÆS MERE HER