Øster Snede kloakseparering

Informationer fra borgerinformationsmødet den 25. marts 2026.

Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand har afholdt informationsmøde for de direkte berørte borgere i Øster Snede den 25. marts 2026 på Øster Snede Skole med et rigtig flot fremmøde. Tak for den store og positive interesse for projektet.

Præsentationen fra mødet finder du her på siden, sammen med et referat af spørgsmål og svar fra informationsmødet.

Vi er i gang med at udbyde anlægsarbejdet og forventer stadig at gravearbejdet påbegyndes umiddelbart efter sommerferien, august 2026, med forventet tidsplan som vist i figuren nedenfor.

Etape 1, Spættevej forventet uge 31-48 2026
Etape 2, Gesagervej fra Spættevej og ind til krydset forventet uge 49 2026 til uge 9 2027
Etape 3 Krydset, som er et særligt kritisk sted, hvor vi skal grave dybt og lukke for trafik mens vi arbejder, forventes udført som weekend/ natarbejde i uge 10-11 2027

Hedensted Kommune har lovet at være behjælpelig med at udsende en fælles information i e-Boks til alle husstande i Øster Snede, når anlægsarbejdet går i gang. 

Efterfølgende vil der blive informeret om projektet, herunder tidsplan og omkørsler, her på Hedensted Spildevands hjemmeside. Projektgruppen vil løbende være i dialog med Bent Sørensen, som har lovet at dele vigtige informationer via byens Facebook gruppe.


Præsentation fra informationsmøde

Spørgsmål og svar fra informationsmøde


Separatkloakering af Øster Snede genoptages i 2026.

Hedensted Spildevand har i december 2025 sendt orientering til berørte ejendomsejere i Øster Snede med information om, at separatkloakeringsprojektet for Øster Snede genoptages i 2026.

Efter ønske fra Hedensted Kommune er separatkloakering af Øster Snede lagt ind i vores budget med opstart i 2026, da ny asfaltering i Øster Snede ikke længere kan udskydes.
Kloakarbejdet skal udføres inden ny asfalt udlægges, så vi ikke skal skære op i ny asfalt om 1-2 år, for at etablere ny kloak.

Vi forventer at sende anlægsarbejdet i udbud i foråret 2026, så kloakarbejdet kan startes op umiddelbart efter sommerferien 2026.

Alle ejendomsejere i projektområdet vil blive inviteret til et fælles informationsmøde om separatkloakeringen i foråret 2026, hvor vi, blandt andet, vil præsentere etapeplanen for kloakprojektet.


 

Kontaktpersoner

Firma

Kontaktperson

Telefon

Mail

Hedensted Spildevand

Rikke H. Mortensen

76 74 92 73

rhm@hspv.dk

CS Consult (rådgiver)

Carsten Søndergaard

30 49 58 13

carsten@csconsult.nu

Øster Snede Borgergruppe

Bent Sørensen

20 12 64 58

bent-litha@hafnet.dk

DØGNVAGTEN

I tilfælde af uregelmæssigheder vedr. hovedkloak, pumpestationer og renseanlæg, ring…

TLF: 7020 5766

Ved forurening, ring 112

Hedensted Spildevand hæfter ikke for udgifter til en privat antaget kloakmester, medmindre der foreligger forudgående udtrykkelig aftale herom.

Har du problemer med kloakken?

Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af ejendommen. LÆS MERE HER