Hvad er et regnvandsbassin?
Regnvandsbassiner er noget af det vigtigste for vores kloaksystemer og vores klima.
Derfor ønsker vi at alle har kloakseparering på deres grund. Da vores kloaksystemer blev etableret, havde man ikke set fremtidens klimaforandringer og sandheden er at der kommer meget mere nedbør end for mange år siden. Dette resulterer i at vores kloakrør simpelthen ikke er store nok til at håndtere de nu store mængder vand.
Når vi kloakseparerer sorterer vi regnvand og spildevand og regnvandet pumpes videre ud i vandløb samt havet. Regnvandet behøver nemlig ikke at blive renset. Dette hjælper på denne måde så vores kloaksystem bedre kan følge med når de store mængder nedbør kommer.
For at undgå oversvømmelser i vandløb, etablerer vi derfor regnvandsbassiner for at forsinke vandet en smule inden det kommer videre i naturen.
Desuden bliver vandet renset ved plantelivet der opstår ved bassinerne.
Ikke en badesø
Regnvandsbassiner er hyggelige opholdssteder hvor man kan gå en tur, det er ikke en badesø selvom det måske ser fristende ud, så fraråder vi at man bader i søerne og går på isen om vinteren.
Når regnvand løber ned at gaderne kommer der naturligt bakterier med fra asfalten, vandet er rent nok til naturen, men mennesker bliver syge af vandet.
På grund af den konstante gennemstrømning i bassinerne, bliver isen aldrig tyk nok om vinteren til at man kan gå på isen.
Godt for naturen
Regnvandsbassinerne er gode for naturen og dyrelivet. Rundt omkring bassinerne plantes der ofte vilde blomster. Disse er med til at gøre søerne mere naturlige og hyggelige opholdssteder, men er også godt for insektlivet.

