Husstandspumpestation

Din husstand får spildevandet sendt til renseanlægget via små husstandspumpestationer. Hvis der er fejl ved pumpen og strømmen ikke er afbrudt, vil lampen på el skabet lyse rød, og du skal kontakte Hedensted Spildevand på tlf. 7020 5766.

 

Husstandspumpestationer er kun beregnet til spildevandsafledning og kan ikke håndtere regnvand.

 

Regn– og drænvandstilledning til spildevandskloakken vil medføre en overbelastning af husstandspumpestationen.

 

Har du problemer med afledning af spildevand, og kan du konstatere, at problemet vedrører det offentlige ledningsnet herunder husstandspumpestationen, kan du kontakte Hedensted Spildevand på tlf. 7020 5766.

Ved driftsproblemer skal du først tjekke strømforsyningen

Er der tændt for strømmen eller har der været strømafbrydelse?      

Det er vigtigt, at du kontrollerer, at der er strømforsyning til husstandpumpestationen, inden du ringer til Hedensted Spildevand. DER SKAL ALTID VÆRE STRØM PÅ !!!

Tilledning af regnvand

Du bedes kontrollere, at der ikke tilledes regn– eller drænvand til spildevandssystemet.

Bleer, bind mv.

Skal ikke i afløbet, men i stedet smides i skraldeposen

Tilstopning på grund af fedt

Undlad at hælde fedt i køkkenvasken. Brug f.eks. en gammel mælkekarton og smid den i skraldespanden, når fedtet er størknet.

Dæksler

Må ikke tildækkes på nogen måde og skal til enhver tid være frit tilgængelig.

DØGNVAGTEN

I tilfælde af uregelmæssigheder vedr. hovedkloak, pumpestationer og renseanlæg, ring…

TLF: 7020 5766

Ved forurening, ring 112

Hedensted Spildevand hæfter ikke for udgifter til en privat antaget kloakmester, medmindre der foreligger forudgående udtrykkelig aftale herom.

Har du problemer med kloakken?

Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af ejendommen. LÆS MERE HER